Ashtanga Yoga er den mest aktive yogaform der findes. Mange har allerede opdaget at den ikke bare er en effektiv måde at komme i form på, men det har også den fordel, frem for almindelige træningsprogrammer, at den virker afstressende og giver en fornemmelse af lethed i kroppen og ro i sindet.

Ashtanga Yoga har andre vigtige virkninger, såsom styrkelse af immunforsvaret, bedre udholdenhed og forbedret kredsløb. For at få disse gode virkninger skal den samme serie af stillinger udføres hver gang

Ashtanga Yoga består af en serie af stillinger, som forbindes med åndedræt og bevægelser. Hver stilling kan laves på forskellige niveauer, så alle kan være med.

Anerkend og respekter, hvis du føler ubehag, træthed eller smerte i kroppen. Fortæl gerne din underviser, hvis du har særlige behov, skader eller andet.